januar  
 

27. januar - indsendt af KIF Fodbold ungdom    


 
Fra B-Række til U19 divisonen


Navnet er Lasse Frost Jakobsen, og nummeret på spillertrøjen er nummer 1. Det er et kendetegn, som han har haft siden han har været helt ung, faktisk helt siden miniput.

Lasse spiller pt. for KIF-U19 division, og må betegnes som Koldings bedste U19 målmand. Men succesen på fodboldbanen, har ikke altid været en prangende succes på fodboldbanen. Lasse startede nemlig på tredjeholdet i KIF, hvor han var fast inventar i mange år. Lasse havde igennem hele sin barndom kæmpet for at blive en bedre målmand, og efter det var det blevet dråben for ham, efter 10 år i KIF trøjen, og en række tredjeholdskampe så valgte Lasse at skifte til Bramdrupdam eller rettere sagt Kolding Nord.

Han rykkede et niveau op, og blev forfremmet til andenholds målmand i Kolding Nord. Et halvt år efter det, valgte Lasse at skifte tilbage til hjerte og barndomsklubben KIF. Lasse har hele tiden set op til sin bror Simon Frost Jakobsen, som tidligere var fast inventar på KIF’s jyllandsserie og serie 1. Og i dag spiller han på KIF's U19 divisionshold som første keeper.

Han har nu også været omkring holdet i 2 division og har fået debut i Jyllandsserien
 

23. januar - pressemeddelelse fra Harry Dahl, BK Frem (redigeret)     



 
To gange pointdeling hos BK Frem


3-bande carambole 1. division, Århus BK-BK Frem 8-0

Det blev et ”æg” til BK Frem da  holdet på udebane mødte Århus BK.
Torben Kattrup tabte 38-40 med 0,844 i snit, Ole Haar, 29-40 med 0,537 i snit, Heine Bladt, 27-32 med 0,562 i snit og Knud Boysen tabte 29-32 med 0,547 i snit.
BK Frems holdgennemsnit blev 0,615 mod 0,720 til Århus BK.

2. division keglebillard, Varde-BK Frem 3 2-6

Her spillede BK Frem på udebane, mod Varde, og vandt 6-2.
Bjørn Aalsing vandt 600-432 med 75,oo i snit med højeste serie på 360, Kenneth Kristensen vandt 600-372 med 35,29 i snit og Niels Øland, 600-366 med 54,55 i snit. – Martin Søndergaard havde ikke de store takter fremme, og tabte 166-600 med 15,09 i snit.
BK Frems holdgennemsnit blev 41,83 mod 40,34 til hjemmeholdet.
 

21. januar - fra KIF's hjemmeside       

 

 
KIF-nomineringer til Ligabold Awards


Kolding IF Fodbold er igen i år nomineret til flere af Ligabolds Awards i kategorien 2. Division Vest.

KIF's anfører Lenart Nielsen er bla. nomineret til titlen som årets spiler i 2. div vest hvilket må betegnes som en helt rigtig nominering, da Lennart, som ærke KIF'er, altid står for en helstøbt indsats i kampene og til træning.

Derudover er Jesper Munk nomineret i kategorien Årets træner og Kolding stadion er nomineret i kategorien Årets stadion.

Læs eventuelt mere på ligabolds hjemmeside med et <klik> her…
 

8. januar - pressemeddelelse fra Harry Dahl, BK Frem (redigeret)     

   
To gange pointdeling hos BK Frem


3-bande carambole 1. division
BK Frem-ABK 31 Aalborg 4-4


Her havde BK Frem besøg af ABK31, Ålborg, og resultatet af dagens kamp blev uafgjort 4-4. Heine Bladt vandt 32-22 med 0,695 i snit og Knud Boysen vandt 32-23 med 0,800 i snit -  begge med serier på 6.
Torben Kattrup tabte 34-40 med 0,708 i snit og Ole Haar, 28-40 med 0,651 i snit. BK Frems holdgennemsnit blev 0,711 mod 0,706 til ABK31.

Keglebillard 2. division
Vejle BK Frem 3 4-4


BK Frem var en tur i Vejle, hvor de spillede uafgjort 4-4. Kenneth Kristensen vandt helt suverænt 600-146 med 50,00 i snit og stod også for dagens højeste serie der blev på 246 – flot!
Niels Øland vandt også stort, 600-196 med 31,57 i snit og med en højeste serie på 138. Bjørn Aalsing tabte 460-600 med 30,66 i snit og Martin Søndergaard, 600-468 med 31,20 i snit.
BK Frems holdgennemsnit blev 34,88 mod 25,27 til Vejle BK.