april  

fredag den 28. april 20.30 - tekst og foto Kolding IF Fodbold    

 


Serie 3 :
Storsejr til KIF over KB


KIF serie 3 spillede her til aften mod rivalerne fra sydbyen. Og KB måtte rejse hjem til de sydlige himmelstrøg med et svigende nederlag, da KIF vandt kampen hele 7-2.
 
Der var aldrig tvivl om udfaldet, for KIF sad totalt på kampen og kom da også hurtigt foran 4-0 inden KB fik reduceret til 4-1lige inden pausen.
 
I starten af anden halvleg reducerer KB så yderligere inden KIF sætter trumf på med yderligere tre kasser. Kampen ender således 7-2 til KIF.
 
Målscorer for KIF var Donik Thaqi, Kasper Johannessen, Lennart Nielsen, Martin Rennow Gam og Nicklas Gansler Jørgensen hver med et mål og Lasse Hansen med to kasser.
 

onsdag den 26. april 21.30 - pressemeddelelse fra bestyrelsen i Kolding IF Fodbold på vegne af klubsamarbejdet i Kolding    

 


Fodbolden i Kolding får et stort løft med tildeling af T-licens

Efter en længere årrække uden licens til ungdomselite arbejdet for drenge fodbolden i Kolding, har DBU igen tildelt Kolding en licens. T-licensen er første step i arbejdet med igen at få Kolding tilbage på ungdomsfodbold kortet, og er en blåstempling af det arbejde der er lavet for årgangene fra U13-U15 i klubsamarbejdet i Kolding.
 
Målet for T-licens klubber er netop at vi skal løfte niveauet for udviklingen af de respektive aldersgrupper, gennem strukturerede klubsamarbejder og målrettet træning. Klubberne i Kolding har sammen løftet talentudviklingen og dermed skabt fundamentet for licens tildelingen.
 
Vi vil fortsætte den positive udvikling vi er inde i, og via det fortsat tætte samarbejde med DBU om at forbedre udviklingsmiljøet i byen, er det målsætningen at vi skal opnå en B licens når rammerne er til det.
 

tirsdag 25. april - pressemeddelelse fra FSK Kolding    


FSK (Fodboldsamarbejdet i Kolding Kommune) samler kommunale fodboldtalenter i stor elitesatsning

FSK har på opfordring fra kommunale fodboldklubber skabt et talentudviklingsmiljø, der giver talenterne i Kolding Kommune mulighed for træning, på et hidtil uset niveau.
Som følge af stor efterspørgsel efter et talentudviklingsmiljø på eliteniveau, har FSK taget initiativet til at starte talentsamarbejdet.
 
Hele 16 klubber deltager i samarbejdet, hvilket betyder, at mere end 220 spillere skal igennem talentudvælgelsen, i årgangene U10-14. Efter udvælgelsen står 151 spillere tilbage, som skal fortsætte i forløbet. Sidste udvælgelsestræning fandt sted i onsdags for U10, hvorefter samarbejdet i Kolding Kommune for alvor er skudt i gang.

 

Talentsamarbejdet er et fællesprojekt mellem klubberne, som sikrer fodboldtalenter muligheden for at udvikle sig i et elitemiljø i Kolding Kommune. For at sikre den høje kvalitet af talent-udviklingen, er der hyret trænere til årgangene U10-12 med min. B-trænerlicens, mens trænerne på årgangene U13-14 min. har en A-trænerlicens, hvilket hhv. er den tredje- og næsthøjeste træneruddannelse i Danmark.

 

Med dette setup, nærmer trænerniveauet sig Superliga-målestok, hvilket er meget sigende om ambitionerne for samarbejdet. Derudover er der hyret én assistenttræner pr. 10 spillere, så hver enkelte spiller sikres fuld fokus. Fra næste sæson udvides FSK-samarbejdet med endnu en årgang, således at U15 tilføjes.

 

Trænere har også gavn af samarbejdet For at understrege vigtigheden af, at FSK er et fælles-projekt klubberne imellem, involveres trænerne fra samarbejdsklubberne både i spillerudvikling, men også i udvikling af egne trænerfærdigheder. Derfor inviteres trænere og ledere fra samarbejdsklubberne til Store trænerdag, lørdag d. 22. april, hvor der vil blive diskuteret taktik, træningsopbygning og dannet relationer på tværs af klubberne, for at styrke både niveau og fællesskab.

 

Med FSK-samarbejdet er grundstenene for elitefodbold på ungdomsplan i Kolding Kommune blevet lagt, og dermed er et vigtigt skridt taget, i målsætningen om, at der spilles topfodbold i Kolding i fremtiden.
 

mandag 24. april - pressemeddelelse fra Trekanten KIF    

 
BK Trekanten KIF skal forsvare guldmedaljerne fra sidste sæson


I sidste sæson vandt både herrerne og damerne fra BK Trekanten KIF DM-titlerne.
I weekenden skal de i Aalborg forsøge at gentage succesen.

Sidste sæson præsterede BK Trekanten KIF det, som ingen anden dansk klub har præsteret før, nemlig at vinde hold-DM for både herrer, damer og ungdom. I denne weekend skal alle tre hold forsvare guldmedaljerne. For herrerne og damerne sker det i Aalborg, mens ungdom får fordel af hjemmebanen.
 
Herrerne stiller med Thomas Larsen, Steffen Tange Petersen, Anders Lousdal, Tim Stampe, Mikael Brændskov, Martin Biltoft, Jan Andersen og Mik Stampe. De stiller op som små forhåndsfavoritter, da de gik gennem den ordinære sæson uden at tabe en eneste kamp.
 
- At de kun er små favoritter skyldes, at de spiller på banerne i Aalborg, som er hjemmebanen for holdets største konkurrent til guldet, LBC. Det er selvfølgelig en udfordring, vi er klar til at tage op, men inden det kan blive en realitet, kræver det, at vi besejrer Brasilia fra Odense, som også tog en bronzemedalje sidste år, lyder det fra BK Trekanten KIFs formand, Ole Stampe.
 
BK Trekanten KIF ´s damer skal også forsvare guldmedaljerne fra sidste år. Holdet består af: Mie Agerbo, Heidi Bach Madsen, Nadia Jepsen, Sascha Wedel, Birgit Pöppler, Maria Stampe, Rikke Qwist og Maiken Lindstrøm.
 
- Igen i år må Horsensklubben Stars and Strikes tage favoritrollen. Vi har mødt dem to gange i år og har fået klø begge gange. Så der skal en fuldstændig koncentreret indsats til for at kunne presse holdet fra Horsens. Først skal vores damer dog besejre Randersholdet RBK 90, som har nået semifinalerne for første gang, siger Ole Stampe.
 
BK Trekanten KIF ´s ungdom skal lørdag forsvare mesterskabet, og det foregår i Kolding. Holdet består af: Erik Grundahl, Cecilie Dam, Marcus Christensen og Mathias Ankerdal. Dagen efter tager holdet til Ålborg for at deltage i pokalslutspillet.
 
- Alt i alt en meget spændende weekend for os med mulighed for at komme i tre DM-finaler, og det vil være en fantastisk præstation af vores spillere, hvis det skulle lykkes, siger formanden, der også kan glæde sig over, at det er blevet til oprykning for både Herrer 2 til 1. division og Herrer 3 til 2. division. Det betyder, at klubben har hold i de fem øverste divisioner, siger formand Ole Stampe
 

skærtorsdag 13. april - pressemeddelelse fra Trekanten KIF    




 


Mathias Ankerdal, BK Trekanten KIF, indfriede medaljedrømmene til Ungdoms Europamester-skaberne i bowling

Mathias Ankerdal, 14 årig debutant på ungdomslands-holdet, har store drømme om fremtiden. Det første skridt var, at allerede som 14 årig komme på det danske ungdomslandshold, hvilket blev indfriet for en god måneds tid siden. Som debutant meldte vi alligevel ud, at en Top-4 placering for holdet var målet.

Det opnåede det danske ungdomslandshold i dag, specielt på anden dagen og i semifinalen viste Mathias potentialet, hvilket lover godt for fremtiden. Team konkurrencen, hvor Mathias sammen med Niklas Sørensen, Jeppe Jakobsen og Jonas Iversen, i dag vandt bronze, efter at have tabt til hjemmebane favoritterne Finland. Finland var et bedre hold og var også kvalificeret som nummer 1 efter indledende runder, ikke desto mindre var Danmark i 8’rude af de 10 kun få kegler efter finnerne. Som man kunne frygte viste det rutinerede finske hold hvem der er bedst, når afgørelsens time indfandt sig.

Til historien hører dog, at de overraskende tabte til Sverige i finalen, der klart overgik de største forventninger med en fantastisk indsats.

Langfredag spilles der single, så der kan ikke hviles på laurbærrene. Vi glæder os til at se hvor langt i udviklingen Mathias Ankerdal også kan holde når det bliver individuelt.