april  
 

søndag den 22. april 14.00 - tekst og fotos : KIF Brydning   

 
Dima arbejder på en halv nelson

Taras i en spetakulær faldsejr

Taras benrulning

KIF Brydnings medaljehøst
 

 
Kif Brydning på imponerende medaljehøst ved DM i Herning
 
To guld og en sølvmedalje af tre mulige ved de danske senior mesterskaber i brydning er et fantastisk resultat for KIF Brydning

Lørdag blev de danske senior mesterskaber i brydning afholdt i Herning. KIF Brydning valgte til dette mesterskab at lade klubbens trænere repræsentere KIF’s 4-kløver i stilarten fristil.

Dima, der oprindeligt er fra Ukraine og har været tilknyttet KIF de seneste 6 år som teknisk træner, blev
vejet ind i 65 kg. Dima vandt ubesværet guld efter 2 overbevisende faldsejre uden at give et eneste point
væk.
 
Taras, der ligesom Dima er fra Ukraine og har været en fast del af KIF de seneste 4 år. både som træner og
sparringspartner for vore øvrige brydere, blev vejet ind i den store 74 kg klasse. Taras skulle gennem 3
kampe for at tage endnu en guldmedalje med hjem til Kolding.
 
Roman, er forholdsvis ny i klubben og blev vejet ind i 86 kg. Roman gik ubesværet igennem formiddagens
puljekampe og var dermed finaleklar i det store finale show senere på eftermiddagen. Her mødte Roman
Tyler Wilson fra CIK, der som den eneste kunne bryde KIF’s flotte sejrsstime. Roman fik derved DM-sølv i sin
brydedebut på dansk grund.

Efter den overbevisende indsats blev KIF Brydning helt naturligt udråbt som bedste fristils klub.
Det flotte resultat har udover det kolde metal stor betydning for klubben, fordi det underbygger vore
træneres rollemodel i den daglige træning, når drengene på denne måde kan følge sine træneres store præstationer på madrassen.
 

fredag den 20. april 20.30 - tekst og foto : Trekanten KIF   

 


 
Bowling til mennesker med udviklingshandicap i Kolding
 
Endelig er vi i gang. Bowlingklubben Trekanten KIF i Kolding, en af landets største klubber, er startet op med et bowlingtilbud til udviklingshæmmede i Kolding. Med stor begejstring bliver der gået til træningen fra de nye spillere, og med lige så stor opmuntring og gode
råd, er trænerne fra bowlingklubben, med til at skabe en fantastisk ramme for de nye spillere i klubben.

Både klub og spillere ser frem til at kunne stille til konkurrence i efteråret, hvor der spilles i regi af Parasport Danmark, under Special Olympics konceptet, specielt for mennesker med udviklingshandicap.

Bowling er en stor idræt med mere end 40 klubber og flere hundrede spillere i Danmark, så der er god modstand der venter de aktive spillere i bowling-klubben i Kolding.

Der er plads til flere på holdet, der træner hver tirsdag fra 17.00– 18.00 i Sydbank Arena. Holdet af udviklingshæmmede spillere træner sammen med Bowlingklubbens ungdomsspillere og deres engagerede trænere. BK Trekanten KIF er utrolig glade for at det endelig lykkes at starte samarbejdet med Parasporten. Klubben tror på vi kan skabe glæde og selvværd gennem foreningslivet og den fysiske bowlingtræning.

Fakta:
Bowling for udviklingshæmmede i Kolding
Bowlingklubben Trekanten
Tirsdag 17.00 – 18.00 Sydbank Arena
Kontakt: Peter Kock Hansen, pkh@parasport.dk
Bowlingklubben Trekanten: www.bktrekanten.dk
Parasport Danmark: www.parasport.dk
 

fredag den 20. april 20.30 - tekst og foto : Kolding Tennis Klub   


Filippa Gaba Hansen vandt bronze i U16 Pigedouble

 
Kolding Tennis Klubs ungdom fik 5 medaljer ved ungdoms DM
 
Flot medaljehøst

Kolding Tennis Klub havde ti deltagere med ved dette års danmarksmesterskaber i tennis
indendørs. Og hele fire af de unge talenter vendte retur med medaljer i taskerne

KTKs medaljetagere var :

Niklas Nordahl Jensen – 2 x sølv
Julius Kristensen – guld (double)
Felicia Damm Nielsen – guld (double)
Filippa Gaba Hansen – bronze (double)