september  
 

onsdag den 12. september 10.00 - tekst og fotos : Trekanten KIF  



Mik Stampe(tv) og Thomas Larsen(th) er udtaget til det danske bowlinglandshold, som skal til VM i Hong Kong. Mikkel Brus Sørensen er udtaget som hjemmereserve, så han kan træde til, hvis der skulle opstå skader på en af de udtagne spillere

  
To Kolding-spillere skal med til VM i Hong Kong
 
Bowlingspillerne Thomas Larsen og Mik Stampe udtaget til landsholdet. Også reserve fra Kolding

Thomas Larsen og Mik Stampe fra Bowlingklubben Trekanten KIF er af Dansk Bowling Union blevet udtaget til at repræsentere Danmark ved VM i Hong Kong fra den 23. november til den 5. december 2018.
 
Endvidere har Kolding-klubben fået udtaget Mikkel Brus Sørensen som hjemmereserve, der skal være parat til at træde til i tilfælde af skader.

 
Det kommer ikke som den helt store overraskelse, at Thomas Larsen og Mik Stampe er med på VM-holdet. De har efterhånden i en årrække hørt til toppen af såvel den danske som den europæiske elite, og har også opnået topresultater i store turneringer på verdensplan.

 
For Mikkel Brus Sørensen gælder, at han trådte ind i VM-truppen i januar, og har siden bestyrket sit kandidatur til en landsholdplads. Han har hen over sommeren deltaget i mange turneringer og trænet intenst på at nå det sidste stykke, men er desværre fundet for let i forhold til nettotruppen.

 
- Vi er selvfølgelig glade for, at Thomas og Mik igen har fundet indpas på landsholdet og ser frem til at følge dem under dette VM. Deres rutine bliver bedre og bedre, så der er bestemt håb for landsholdet i Hong Kong. Samtidig er det lidt vemodigt, at Mikkels indsats hen over sommeren ikke blev belønnet. Fortsætter han sin udvikling, er jeg sikker på, at han er med næste gang, udtaler sportschef i BK Trekanten KIF, Jan Andersen.

 
Thomas Larsen: - Jeg ser meget frem til VM i Hong Kong. De sidste to VM'er har givet en guld og 2 bronzemedaljer til Danmark, så jeg glæder mig til at se, om jeg og resten af holdet kan præstere helt på toppen igen.

 
Mik Stampe: - Jeg er glad og beæret over, at kunne trække den røde/hvide trøje over hovedet igen.

 

søndag den 9. september 15.00 - tekst og fotos : KIF Fodbold  



Frank Bo Rainer Vagn Flemming Andersen,
Aage - Arendt Robert Albert (alder=70,25)


Niels Sven Flemming Ejner Aage -
Peter Erik John (alder= 71,00)

  
'Årets Kamp 2018'
 
Koldings ældste fodboldspiller fik afviklet det interne opgør

Vi er en flok gamle gutter, der spiller fodbold for sjov, vores ældste mand er 84 år.
 
Vi hedder KIF Oldboys, men langt de fleste har tidligere spillet i andre klubber.
 
Vi spiller hver tirsdag og torsdag kl. 18.00 og søndag formiddag kl. 9.00 på Kolding Stadion omklædning E. skulle du have lyst til at være med så send en mail til kifoldoldboys@gmail.com eller ring 50577199. vi har altid plads til en mere.
 
Vi tager hensyn til hinanden og man laver det, man kan holde til. Vi går meget op i at have det sjovt sammen.
 
Men en gang om året spiller vi ikke for sjov. Her er meget på spil og vinderne bevarer håneretten et helt år frem. Normalt spiller vi ikke med dommer, men til årets kamp stiller Aage Vestergaard sig til rådighed, som en yderst kompetent og myndig dommer. Vi brugte en ny kampbold venligst sponseret af Hans Junker Sport Direct
 
Det hvide hold kom hurtig foran med 3, men det lykkedes det lilla hold at komme igen og vinde kampen 5 4 ikke mindst takket være 2 hovedstødsmål af 70 årige Niels og fremragende målmandsspil af 84 årige Erik.