Jyllandsserie
2, sidste spillerunde :
Kolding IF - Ølstrup GU 3-0 (2-0)
Der var ikke spillet mere end tre minutter før KIF var foran i
aftenens vigtige kamp imod Ølstrup. Vigtig for begge hold, faktisk -
for med en sejr kunne gæsterne nemlig have overhalet KIF i
slutstillingen.
Men den plan holdt ikke. Faktisk
langtfra !
Ølsted måtte fælde Rasmus Jæger i
det 'kriminelle felt' allerede efter to minutters spil. Fløjten lød
for straffespark til KIF, som André Jepsen sikkert omsatte til 1-0.
KIF fortsatte sit pres, og efter 27
minutter var den gal igen. Denne gang var det Rasmus Nissen, der
blev fældet i feltet - og igen omsatte André Jepsen den oplagte
chance til en sikker 2-0 føring. Den blev pausestillingen til stor
frustration for både Ølstrup og holdets vel godt 50-75 medrejsende
fans.
Anden halvleg bød på endnu mere KIF
dominans, og holdet burde faktisk have ført 6 eller 7-0 ved slut.
Men det blev kun til en enkelt 'pind', som Emil Pedersen (som er
kommet op fra U19), flot satte ind med ni minutter tilbage af
kampen.
Og var kampen ikke afgjort før.. så
var
den nu !
Træner Pete Madsen havde 'roser i sin mund' efter kampen!
- Jeg vil kalde det den bedste
kamp, som vi har spillet her i foråret. Om hvor var det dejligt med
så mange tilskuer på lægterne. Drengene var rigtigt sultne fra start
og fik det flot omsat til chancer og mål. Nu ender vi på
andenpladsen i rækken, så udløser en playoff kamp mod sjettepladsen
fra js1 om oprykningen.
- Og som jeg ser det, så bliver det
en kamp imod Vartanspor fra Aarhus på næste lørdag. |

André Jepsen var dobbelt målscorer i
første halvleg - begge på straffespark.

Glade KIF'ere efter målet til 2-0

slutstilling i jyllandsserie 2
pulje 5 er lånt fra dbu.dk |