sportK - lørdag den 11. juni 2022 00.30 - tekst & friskt foto Ole Sørensen (c)  

'Dér, hvor fodbold afgøres - der har
vi ikke niveau'

AV.. : Seest Boldklubs nederlag til bundholdet FB kan komme til at 'gøre ondt'
  

Fodbold serie 2, Seest B-FB Fodbold 0-2 (0-1)

Det havde næsten effekt af en 'knald eller fald-kamp', da Seest Boldklub fredag aften tog imod bundholdet FB Fodbold. For med en 2-0 sejr overhalede fredagens gæster nemlig Seest, der nu ligger næstsidst i tabellen med blot en enkelt kamp tilbage i kampprogrammet.

FB mødte Seest med den samme opskrift, som gang på gang har givet Seest store problemer i foråret. Nemlig med mange folk på egen banehalvdel kun ventende på fejl og mulige kontraløb. En taktik, som Seest-træner Henrik Mathiasen

- Helt ærligt, så vil jeg hellere tabe de næste halvtreds fodboldkampe i træk, end jeg vil spille fodbold på den måde. Selvfølgelig har jeg fuld respekt for, hvad holdene kommer med.. det afgør alle hold naturligvis med sig selv. Men personligt synes jeg, at det ødelægger fodbolden..

FB kom på 0-1 minuttet før pausen i en situation, hvor Seest-målvogter Sander Skovly ikke så alt for heldig ud. Og scorede det sidste mål godt fem minutter før tid, da Seest måtte frem og satse. Det blev kampens resultat efter 90 minutter, hvor jeg ikke så én eneste målchance fra hjemmeholdet...

- En fodboldkamp, hvor vi var klart bedst imellem de to felter – og klart dårligst i de to felter. Efter deres 1-0 mål var det jo til at gætte, at de ville rykke endnu længere tilbage. Som tiden gik måtte vi jo satse – og så fik de en tilfældig omstilling, som de scorede på til 2-0. De kunne såmænd nok også have scoret flere, hvis det skulle gå den vej. Men trods det, så synes jeg faktisk, at vi spiller fint.. jeg kan ikke sætte en finger på noget som helst.

- Men der hvor fodbold afgøres, der har vi ikke niveau, erkendte træneren !

Seest spiller sidste kamp næste lørdag ude imod Skibet IF


stilling lånt fra dbu.dk