sportK - søndag den 12. juni 2022 18.30 - tekst Michael Juncher - arkivfoto Ole Sørensen (c)   

Første matchbold glippede.
Kolding IF's U18 pige DM tabte
til FC Nordsjælland
SPÆNDING : Sidste spillerunde afgør, hvem der vinder guld
  

Fodbold U18 pige DM, FC Nordsjælland-Kolding IF 4-2 (2-1)

Ærgerligt, ærgerligt. Kolding IF kunne have sikret sig DM med en sejr i Farum. Det skete ikke. Så først næste søndag afgøres det, hvem der skal have guld, sølv og bronze.

FCN er et dygtigt og stærkt hold, men de kom noget nemt til de to mål, de scorede næsten i samme minut i starten. Det var det 8. minut, og cheftræner Jesper Gejl Larsen var slet ikke tilfreds med den start.

- Det virkede næsten som om, at nogle ikke tog denne vigtige kamp helt alvorligt. Og det er jeg slet ikke tilfreds med. Men så tog vi fat, og fra vel omkring de tyve minutter og resten af tiden, synes jeg faktisk, vi er bedst.

Sisse Nielsen fik reduceret til 1-2 inden pausen, men FCN svarede igen og bragte sig på 3-1, inden Ida Olsen igen bragte spænding.

- Og så blev kampen afbrudt. Et voldsomt tordenvejr rasede, og lyn slog faktisk ned tæt på Stadion. Det var selvfølgelig helt i orden at afbryde kampen her midlertidigt, for vi skal bringe menneskeliv på spil. Men det var da et skidt tidspunkt for os, for lige netop det havde vi momentum og pressede voldsomt. Mange af FCN'erne virkede trætte på dette tidspunkt. De havde i hvert fald rigtig godt af pausen, og de slog da også til og lavede målet til 4-2, lød det fra en skuffet og ærgerlig Jesper Gejl Larsen, som i høje toner roste dommertrioen.

AFGØRELSE

Så vi må alle vente på afgørelsen, som først falder den kommende søndag. Stillingen er lige nu, at Kolding IF fører med 47 point, FC Nordsjælland har 46, mens AGF har 44. FCN skal en tur til Vildbjerg, AGF møder Brøndby hjemme mens Kolding IF hjemme får besøg af bundholdet BSF. Det kan ende sådan, at alle tre hold ender på 47 point. Så er det målscoren, der kigges på, og så må Kolding IF nøjes med bronze.
Men det er det værst tænkelige scenarie. Det bedste scenarie er, at Kolding IF vinder og sikrer sig DM-guld. Under alle omstændigheder er sportK.net til stede