sportK - torsdag den 16. juni 2022 22.15 - tekst Michael Juncher - arkivfoto Ole Sørensen    

TILLYKKE Dalby. I sikrede jer lige en sæson mere i serie to.
NOK !!! : Uafgjort var nok. Bov kan ikke hente Dalby
  

Fodbold serie to, Dalby-Midtals 1-1 (1-0)

Carsten Mørk var klar fra start og bragte Dalby foran 1-0 efter bare fire minutter. Desværre fik Midtals udlignet to minutter før tid, så det endte med 1-1. Men 1-1 er nok for Dalby, der har en kamp mere allerede på lørdag i sidste spillerunde.

- Det betyder ikke noget, at vi skulle tabe i Løjt, mens Bov vinder deres kamp. Bliver det sådan, ender begge hold på 18 point. Men vi er bedste indbyrdes mod Bov, så det er stensikkert, at vi spiller i serie to igen til efteråret. Jeg er stolt af drengene, som har gjort det flot. Vi er ubesejret på hjemmebane, mens vi har har haft det svært ude, hvor vi kun har fået fire point, sagde cheftræner Ken Højland, der udover kampen i Løjt på lørdag også skal nå en anden opgave inden ferien.

- Tirsdag i næste uge spiller vi pokalkamp hjemme kl. 19.00 mod serie 1 holdet fra Give. Hvis vi vinder her, går vi ind i hovedturneringen. Det kunne da være sjovt at trække Kolding IF fra anden division, sagde Højland.