Fodbold
jyllandsserie 1, Kolding IF-Esbjerg fB 2-1 (0-2)
KIF og dagens gæster Esbjerg fB er tabelnaboer i en tæt bund i
jyllandsserie 1. Derfor var det yderst vigtige tre point, som
vestjyderne tog med sig hjem efter de 90 minutter.
Gæsterne førte 2-0 ved pausen efter to
flotte mål 'lige efter fodboldens ABC'.. Det første efter et hurtigt
opspil i højre og et perfekt timet indlæg på panden af en
fremstormende Rasmus Vilhelmsen. 2-0 omtrent efter samme opskrift -
igen opspil i højre, men denne gang blev bolden tørt omsat med en
behersket inderside, igen var målscoreren Rasmus Vilhelmsen.
Så det var en første halvleg, hvor
Esbjerg set udefra var klart det bedste hold og fuldt fortjente sin
pauseføring. Også selvom KIF faktisk sluttede halvlegen bedst, uden
dog for alvor at true Esbjerg's mål. |

I denne situation minuttet før pausen
ville KIF grumme gerne have haft et straffespark. Det var der nu på
ingen måde.. |
- Og det var desværre en rigtig dårlig halvleg fra vores side, som
vi heldigvis fik vendt fuldstændigt om efter pausen. Dér talte jeg
de åbne chancer op til 8-3 i vores favør, men vi havde ikke rigtigt
tur i vores afslutninger, ærgrede KIF-træner Michael Krogh sig efter
sidste fløjt.KIF fik dog
reduceret til 1-2 godt tyve minutter før tid, hvor Kristian Lønvig
på kanten af feltet modtog bolden med ryggen mod mål, men fik sig
vendt og flot sparkede bolden i mål. I øvrigt i en undertalsperiode,
hvor Oliver Buhl afsonede ti minutter for et gult kort. Men ved 1-2
blev det desværre...
- Og det var ganske enkelt træls at
tabe med ét mål igen. De kampe, vi har tabt, har alle været efter at
vi er blevet overhalet i slutfaserne. I dag var vi klart det bedste
hold efter pausen - og Esbjerg gik og små-smilede over alligevel at
have fået alle tre point efter sidste fløjt. Men om ikke andet, så
har anden halvleg givet os noget positivt at tage med os til vores
næste opgave, der venter næste lørdag i Tønder, mente Krogh. |